Hej folkens, her er et lille eventyr,
om min bedste ven, han er en lille sjov fyr,
under frakken, der er han altid gemt,
ja gemt, men aldrig, aldrig, aldrig glemt.
Altid på jagt efter ny madding,
altid klar med en ny ladning,
I ka' ellers tro, at folk de måber og skuler,
når jeg holder ham i hånden og ryster hans kugler.
Politiet har aldrig fanget mig, skønt det er deres mål,
de har nemlig aldrig set skyggen af mit kolde, hårde stål,
jeg havde venner engang, men de kaldte mig pervers,
bare fordi mine lyster var anderledes end deres.
For når han først går i gang, kan han ikke sige stop,
når jeg holder ham i hånden, gi'r det et sus i min krop,
han er mine fjenders fjende nummer et,
jeg passer og plejer ham med olie og fedt.
Hvis I virkelig tror, at det lyv og løgne,
så kig under frakken og tag en snak under tre øjne,
bliv ikke forskrækket, hvis jeg gi'r trækkeren et tryk,
på mindre end et sekund er dit hoved revet af med et ryk.
Vi er det bedste makkerpar, mig og ham,
hver aften når jeg skal sove, får han et kram,
når jeg taler om ham, omtaler jeg ham som blomsten,
hils på min følgesvend, ja hils på Mr. Thompson.
